|
Af Mia Tørring - i Spis med - December/januar udgave
Rossini Caviar
I godt 100 år har Maison Prunier ved Dordogne i Frankrig været den førende producent af Baerii-kaviar, som er kaviar fra støren. Støren er en ferskvandsfisk, som oprindeligt kommer fra Sibirien, og da størbestanden faldt kraftigt i slutningen af den 20. årh. besluttede Maison Prunier simpelthen at importere støren selv, starte egen kaviarproduktion og dermed skåne bestanden i Det kaspiske hav.
Det gik som smurt, og idag har Rossini Caviar ved Jacob Marsing-Rossini i København så fået eneret på forhandlingen af Baerii-kaviaren i hele Skandinavien. Baerii-Kaviar er det samme som kaviaren fra Det kaspiske Hav. Det er en fuldt saltet, koksgrå/gyldenbrun kaviar, der har lagret i 6 måneder. Smagen er mildere og mindre harsk end iransk kaviar. Den kan holde sig yderligere 6 måneder, og fås i dåser á 30g, 50g, 100g, og 125g, og priserne starter ved 398.- kr. Forhandles bla. hos Takagi på torvet i Illum.
Rossini caviar forhandler desuden bla. russiske Kamchatka-krabber, Ørredrogn og specialrøget laks.
[Til toppen]
|
|
|
 |